Strik - Workshop 19/1 2025 Skip to content

Cart

Your cart is empty

Strik - Workshop 19/1 2025

Sale price€102,95

Beskrivelse

Fragtpriser

Strik - Workshop 19/1 2025
Strik - Workshop 19/1 2025 Sale price€102,95

Beskrivelse

Fragtpriser

Crystal Rainbow x Sofie’s Univers Workshop: Skab Din Egen Unikke Beanie

Dato søndag d. 19/1 kl. 13:00 - 17:00
Lokation: Crystal Rainbow Studio
Hellebæk Klædefabrikken, Nordre Strandvej 199A, stuen.
_
Deltag i en helt særlig workshop, hvor du får et indblik i det kreative univers bag Crystal Rainbow x Sofie’s Univers kollektionen. Her får du ikke bare mulighed for at skabe din egen håndstrikkede beanie – du bliver også introduceret til de tanker, teknikker og det håndværk, der ligger bag hver eneste unikke beanie.

En rejse ind i farver og materialer:

Under workshoppen vil du lære, hvordan det karakteristiske farvespil på beanien bliver skabt. Vi går i dybden med, hvordan Sofie Blum, designeren bag Sofie’s Univers, udvælger og sammensætter farver for at skabe de smukke og unikke farvekombinationer. Som en del af denne proces introduceres du kort til farveteori, så du bedre forstår, hvordan farvernes samspil skaber balance og harmoni.

Derudover vil vi udforske de forskellige materialer, der bliver brugt til beanien – blandt andet uld, merino, silk mohair og angora. Du vil få indsigt i materialernes egenskaber og lære, hvordan de kombineres for at opnå det perfekte mix af komfort, kvalitet og design.

Strik din helt egen unikke beanie:

Med vejledning af Strikkedesigner, Sofie Blum fra Sofie's Univers og founder og designer Lea Folmann fra Crystal Rainbow, får du mulighed for at strikke din egen beanie, som bliver helt unik for dig. Vi stiller et stort udvalg af garn til rådighed, så du kan vælge farver og materialer, der passer til din personlige stil. Sammen med garnet får du opskriften på beanien – en eksklusiv opskrift, der kun er tilgængelig for workshops-deltagere.

Hvem kan deltage?

Denne workshop er til dig, der allerede har lidt erfaring med strik. Du skal kunne strikke ret- og vrangmasker, have en forståelse for strikkefasthed og tidligere have arbejdet med mindre projekter.

_
Du får med fra workshoppen:

• Garn i dine foretrukne farver til din beanie.

• En eksklusiv opskrift, der ikke kan købes andre steder.

• En rabatkode på 25% på alle Crystal Rainbow produkter.

• Masser af ny viden og inspiration til din videre rejse i strikkeverdenen.

• Dekoration til din hue: Label, charms & perler. 

• Lidt lækkert: Kage, kaffe, te & frugt 

Praktisk information

Medbring selv:

• Strikkepinde:

• Rundpind 40 cm, størrelse 4 mm til og med størrelse 7 mm.

• Rundpind 60 eller 80 cm, størrelse 4 mm til og med størrelse 7 mm.

• Saks.

• Målbånd.

• Enkle maskemarkører.

Om samarbejdet bag workshoppen:

Denne workshop er inspireret af det kreative samarbejde mellem Crystal Rainbow og Sofie’s Univers. Sammen har de skabt en kollektion af seks unikke håndstrikkede beanies – hver med sit eget karakteristiske farvespil og personlige udtryk. Kollektionen hylder slow fashion og det tekstile håndværk med fokus på ansvarligt design og nulspilds-produktion.

Ved at deltage i workshoppen bliver du en del af denne kreative rejse, hvor langsomt håndværk og bæredygtige valg går hånd i hånd. Vi håber, at din beanie ikke blot vil holde dig varm, men også minde dig om værdien af håndlavede produkter og glæden ved at skabe noget med dine egne hænder.

OBS: Ved køb af Strik - workshop 19/1 2025 giver vi ikke penge retur, hvis du bliver forhindret i at deltage.

    Order above 200€ Order under 200€
Delivery to DK 0 € 5.5 €
Private delivery to DK 9 € 9 €
Delivery inside EU 0 € 20 €
Delivery outside EU 33 € 33 €

Orders placed before 12:00 will be dispatched the same day.
Orders placed after 12:00 will be dispatched the following day.

Crystal Rainbow studio:
Nordre Strandvej 119 A, 3150 Hellebæk

Contact customer service on tel: 60 65 04 72